Sådan bruger du dine hudplejeprodukter i den rigtige rækkefølge for at opnå den største effekt

0

 

Har du helt styr på, hvilken rækkefølge du skal bruge dine forskellige hudplejeprodukter i? Hvis du har, er det kun godt. I takt med at flere og flere nye typer hudplejeprodukter kommer på markedet, er der dog flere der bliver i tvivl om, i hvilken rækkefølge de forskellige produkter skal bruges.

Det er der ikke noget at sige til. Hvor det tidligere blot var ansigtsrens, toner og creme, der udgjorde den daglige hudplejerutine for mange, er der nu kommet et helt arsenal af forskellige typer hudplejeprodukter, og det kan derfor være lidt af en jungle at finde rundt i.

Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvilken rækkefølge du bruger dine hudplejeprodukter i. Ved at benytte din produkter i den rigtige rækkefølge opnår du nemlig også den største effekt.

Vælg hudpleje ud fra din hudtype og behov

Nedenfor har vi beskrevet, i hvilken rækkefølge alle de forskellige hudplejeprodukter der findes skal bruges. Men selvom der findes mange forskellige hudplejeprodukter er det dog ikke sikkert, at det er nødvendigt for dig at bruge dem alle sammen.

Hvor nogle måske har behov for at bruge mange forskellige hudplejeprodukter, er det bedre for andre at bruge færre. Når du skal i gang med at sammensætte din egen hudplejerutine i den rigtige rækkefølge, er det derfor også vigtigt, at du overvejer, hvilke produkter din hud rent faktisk har brug for.

Når du vælger, hvilke hudplejeprodukter du skal bruge, er det desuden også en god idé at tænke over din hudtype og din huds tilstand. Personer med tør hud har blandt andet brug for masser af fugt, mens personer med fedtet hud og uren hud måske i højere grad har brug for udrensende produkter.

Er du i tvivl om, hvilken hudtype du har, kan du dog også vælge at bruge produkter der er velegnet til alle hudtyper. Hos Rudolph Care finder du et stort udvalg af lækre hudplejeprodukter til alle hudtyper. Produkterne er desuden Svanemærket, så du både kan passe godt på din hud og miljøet, når du bruger dem.

Denne rækkefølge skal du bruge dine hudplejeprodukter i

Er du som så mange andre også lidt i tvivl om, hvorvidt du skal bruge din serum eller syrepeeling først, kan du herunder få hjælp til at bruge dine hudplejeprodukter i den rigtige rækkefølge.

1. trin: Ansigtsrens

Dette første trin kommer formentlig ikke bag på nogen. For at din hud kan tage imod den efterfølgende pleje, er det vigtigt at den er helt ren. Som det første skal du derfor sørge for at bruge en god ansigtsrens, der kan vaske ansigtet fri for makeup, skidt og snavs.

Hvorvidt du skal bruge en renseskum, rensemælk, micellar vand eller rensecreme afhænger af din hudtype og dine præferencer. Sørg dog for, at den ikke virker udtørrende på din hud. Når ansigtet er renset helt fri for makeup og snavs, duppes ansigtet tørt med et rent håndklæde, og du er klar til den efterfølgende pleje.

Ung-kvinde-vasker-ansigt

2. trin: Eksfoliering

Efter ansigtsrens skal du i gang med eksfolieringen. Der findes mange forskellige slags eksfoliering, og det er derfor også forskelligt, hvor ofte de skal bruges. Nogle skal bruges 1-2 gange om ugen, mens andre kan bruges hver dag. Typisk skelner man mellem kemisk peeling/ syre peeling og mekanisk peeling.

Mekanisk peeling er produkter der indeholder små korn, som bruges til at slibe huden fri for døde hudceller. Kemisk peeling bruger derimod syrer til at opløse de døde hudceller. Har du en sart eller tør hud anbefales det at bruge en syrepeeling. Her er de mest populære AHA-syrepeeling og BHA-syrepeeling.

AHA kan enten være frugtsyre eller mælkesyre og hjælper med at udglatte hudens overflade, øge fugtniveauet og give glød. Den er særligt velegnet til tør og moden hud. BHA er salicylsyre som hjælper med at bekæmpe bakterier og virker desuden fedtopløsende. Den er særligt velegnet til uren hud.

3. trin: Ansigtsmist

Det tredje trin i din hudplejerutine er ansigtsmist. En ansigtsmist kan være en rigtig god idé at bruge, fordi den virker rensende og giver huden fugt. Derudover virker den beroligende på huden. En ansigtsmist gør det desuden nemmere for den efterfølgende pleje at trænge ind i huden.

4. trin: Serum

Efter du har sprøjtet med din ansigtsmist, skal du bruge din serum. Serum er et koncentreret produkt, som arbejder i dybden i huden. En serum indeholder desuden mange aktive ingredienser, der har en gavnlig effekt på huden, og som kan behandle specifikke hudproblemer.

Der findes mange forskellige sera, der virker på forskellige hudproblemer. Vælg derfor en serum, der passer til din hud, og som kan hjælpe dig med at behandle de hududfordringer du oplever.

5. trin: Øjencreme

Imens du lader din serum tørre ind i huden, kan du med fordel påføre din øjencreme. Ligesom resten af ansigtet har også den tynde hud omkring øjnene brug for pleje. Vælg en øjencreme der passer til dit behov. Det kan for eksempel være en øjencreme der virker opstrammende, fugtgivende eller korrigerende. Dup herefter forsigtigt cremen på med en finger. Sørg for at duppe din øjencreme fra øjenkrogen og ud.

6. trin: Olie

Efter øjencremen kan du passende bruge din olie. En ansigtsolie kan være god at bruge, hvis du har tør eller dehydreret hud, da olien indeholder vitaminer og fedtsyrer, som kan være med til at give huden godt med fugt.

Vær dog opmærksom på at en ansigtsolie ikke er gavnligt for alle hudtyper at bruge, da olie også kan virke tilstoppende på hudens porer. Sørg derfor for at undersøge din hudtype og din huds behov, inden du går i gang med at bruge olie.

7. trin: Ansigtscreme

Nu er vi nået til den afsluttende del af hudplejerutinen. En ansigtscreme er altid en god idé at bruge, uanset hvilken hudtype du har, da alle hudtyper har brug for fugt. En god ansigtscreme hjælper med at holde på fugten i huden og virker beskyttende på hudens barriere. Derudover hjælper ansigtscremen også med at gøre din hud smidig og blød.

Der findes et hav af forskellige ansigtscremer med forskellige aktive ingredienser, som passer til forskellige hudtyper. Vælg derfor en ansigtscreme, som passer til din hudtype, og som opfylder din huds behov.

8. trin: Solbeskyttelse

Som afslutning på din hudplejerutine er det vigtigt, at du bruger solbeskyttelse. Hvis ikke din dagcreme indeholder solbeskyttelse, kan du bruge en god solcreme. En solcreme hjælper med at beskytte din hud mod de skadelige stråler fra solen og forebygger desuden solskader.

Sørg derfor for at bruge en god solcreme hele året rundt. Rudolph Care har lavet en række gode solcremer til ansigtet, som alle er Svanemærket.

Share.

Leave A Reply