Termalkildevand kan være vejen til flot og sund hud

Vand er vigtigt for os mennesker, faktisk kan vi ikke leve uden det i en eller anden kapacitet. Vand er dog ikke bare vand, for der findes mange slags vand, hvor mærkeligt det end kan lyde. Vandets egenskaber er dog forskellige, når man går lidt ned i dybden med det.

De fleste kender til saltvand og ferskvand, som dybest set bare fortæller, om det er havvand eller ej. Hvis man husker tilbage til fysiktimerne i skolen, kan man måske også huske demineraliseret vand.

En type vand, som mange ikke kender til, er termalkildevand. Det er den specielle type vand, som findes i produkterne fra Avène, der særligt er et populært mærke i hjemlandet Frankrig. Det er også her, vandet stammer fra.

Termalkildevandet, som Avène bruger i sine produkter, har taget en lang tur op gennem jorden, inden det pibler op til overfladen og bliver brugt til plejeprodukter. Netop turen op gennem jorden er noget af det, som gør vandet specielt og brugbart i plejeprodukter.

Stofferne undervejs op er vigtige

Når vandet tager sin tur op gennem jorden, som i øvrigt tager omkring 50 år, samler det nogle mineraler og andre stoffer op, som er gode for vores hud. Vandet i Avène er faktisk ikke så rigt på mineraler, men til gengæld er der andre ting i vandet, som er gode.

Vandet fra kilderne er godt balanceret i forhold til de forskellige elementer, der er i vandet, og den såkaldte mikroflora er unik.

Desuden er vandet faktisk sterilt, når det kommer op af kilden. Det vil sige, at der ikke er nogen bakterier i vandet, indtil det bliver ’forurenet’ med bakterier fra andre steder. Avène henter vandet direkte fra kilden og sørger for, at vandet er sterilt, når det bliver blandt i produktet.

Kalkindholdet er meget lavt, så vandet er meget blødt, og det betyder, at produkterne er velegnede til dem, der har en sart hud.

Huden skal bruge fugt – ikke kun vand

Fugt til huden

Det er vigtigt at huske, at huden har brug for fugt for at have det godt. Det er værd at bemærke, at det er fugt og ikke udelukkende vand, som huden har brug for. Vand kan sagtens være en vigtig del af ingredienserne i en god creme eller lignende, men man kan ikke bare gå i bad, og så er huden fugtet.

Faktisk kan man risikere, at det bliver lige modsat. Vand i badet kan faktisk være med til at trække noget af det fedtstof ud af huden, som den har brug for. Man skal ikke være bange for vand som en del af produkterne, men man skal være opmærksom på ens eget forbrug af vand til eksempelvis bad.

Når huden bliver tørret ud, har den brug for en eller anden form for creme eller olie, som kan gøre huden smidig og sund igen, og derfor bruger så mange mennesker creme. Særligt i vintermånederne er luften meget kold og tør, og her kan det være en rigtig god ide at få brugt noget creme.

Det er selvfølgelig ikke det eneste tidspunkt, man kan bruge creme, men det er godt at tænke over om vinteren.