Inkontinensbind til mænd: Hvilken type skal du vælge?

Omkring hver fjerde mand over 40 år oplever problemer med ufrivillig vandladning i større eller mindre grad.  Der kan dog være forskellige årsager til, at man som mand får inkontinens og oplever problemer med ufrivillig vandladning. Mange mænd oplever at få inkontinens på grund af forstørret prostata, svækket bækkenbundsmuskler eller overvægt. Det er dog kun et lille udpluk af, hvad årsagerne til inkontinens hos mænd kan skyldes.

Inkontinens kan være meget generende og ubehageligt, fordi man ikke har kontrol over sin egen vandladning. Netop derfor kan mange kvinder, men især også mænd, der oplever problemer med inkontinens, have gavn af inkontinensbind. Inkontinensbind kan ikke behandle inkontinens, men de kan give en god og sikker beskyttelse i tilfælde af, at man kommer til at lække urin. Samtidig giver de også en form for sikkerhed, så man ikke behøver at gå og bekymre sig om, hvorvidt der nu siver urin ud af underbukserne, og om det kommer til at lugte.

Er du en mand, der lider af inkontinens synes du måske, at det kan være lidt svært at finde rundt i de forskellige Inkontinensprodukter. Derfor får du her en guide til forskellige typer af inkontinensbind til mænd.

Typer af inkontinensbind til mænd

Mænd, der oplever problemer med ufrivillig vandladning eller inkontinens kan have stor gavn af at benytte inkontinensbind fra Tena Men. Nogle mænd synes måske, at det er pinligt at købe inkontinensbind, både fordi inkontinens fortsat er et tabubelagt emne, men også fordi mange mænd måske forbinder bind med nogle, som kvinder bruger i forbindelse med deres menstruation. Inkontinensbind fra Tena Men er dog speciallavet til mænd, der døjer med inkontinens.

Der findes to typer inkontinensbind til mænd: Indlæg og buksebleer. Indlægget fungerer lidt ligesom et bind, idet indlægget fastgøres med den selvklæbende side nedad i underbukserne. På den måde sidder indlægget godt fast i underbukserne og giver en god beskyttelse. Buksebleen er derimod et par absorberende underbukser til engangsbrug, som bruges i stedet for almindelige underbukser/trusser. Buksebleerne ligner almindelige underbukser og har en god pasform. Både indlæg og buksebleer giver en diskret og sikker beskyttelse mod ufrivillig vandladning, og sørger for at absorbere urinen, så du hele tiden holder dig tør. Begge typer inkontinensbind har desuden et Odour Control-system, der forhindrer uønsket lugt.

Indlæggene er velegnet til brug ved dryb, let og middel inkontinens, mens en bukseble er velegnet til brug ved middelsvær inkontinens. Hvilken type inkontinensbind du skal vælge afhænger derfor af mængden af din ufrivillige vandladning. Dryp svarer til en mindre vandladning, mens let til middel svarer til en vandladning på en espressokop. Middel svarer ca. til en vandladning på et halvt til et helt glas, mens middel til svær svarer til et stort glas vand. Hvis du oplever, at du ufrivilligt lækker en hel vandladning svarer det til svær inkontinens. På hvert enkelt inkontinensprodukt kan du desuden både se level og sugeevne, hvilket kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilket inkontinensbind du skal vælge.

inkontinensbind

Er det nok med beskyttelse?

Inkontinensbind er som sagt gode til at give beskyttelse mod ufrivillig vandladning. Men hvis du ønsker større kontrol over din ufrivillige vandladning, kan det være nødvendigt at overveje behandlingsmuligheder. En behandlingsform, der har en god effekt er bækkenbundsøvelser. Ved at træne dine bækkenbundsmuskler, kan du få større kontrol over din vandladning, så du mindsker risikoen for ufrivillig vandladning.

Når du laver bækkenbundstræning, er det en god idé at træne både styrke og udholdenhed. Styrke kan du træne ved at knibe i bækkenbundsmusklerne i et par sekunder og derefter holde pause i 10 sekunder. Udholdenhed kan du træne ved at knibe i bækkenbundsmusklerne i 10 sekunder og slappe af i 20 sekunder. Begge typer knibeøvelser gentages 10 gange hver.

Motion kan sammen med bækkenbundstræning være en måde at behandle og afhjælpe inkontinens på. Dette vil din læge også kunne give dig vejledning i, og lægen vil desuden kunne komme med andre gode råd til behandling. Det kan derfor også være en god idé også at gå til lægen, hvis du har problemer med ufrivillig vandladning.