Sænk dit kolesteroltal med disse 4 tips

Flere og flere danskere kæmper med et for højt kolesteroltal. Dette skyldes desværre de mange transfedtsyrer vi finder i vores kost. Du har sikkert hørt at for mange æg påvirker dit kolesterol, og at du skal passe på med at spise for meget usundt fedt, hvis du har for højt kolesterol. Men hvad må du spise, og hvad er ikke godt at spise, hvis du er i risiko for at få forhøjet kolesterol? Det kan du læse mere om her med vores fire tips til en kolesterolvenlig kost.

Hvad er kolesterol?

Kolesterol er et fedtstof som vi alle sammen har i kroppen. Har du forhøjet kolesterol betyder det, at du har et for højt indhold af fedtstoffer i blodet.

Der findes to typer af kolesterol, HDL-kolesterol og LDL-kolesterol. Kolesteroltallet er således begge kolesteroler tilsammen. HDL-kolesterolet (høj densitet lipoprotein) er det, der betegnes som værende det gode kolesterol, og LDL-kolesterolet (lav densitet lipoprotein) betegnes som værende det dårlige kolesterol, altså det vi skal undgå at have for meget af.
Forføjet kolesteroltal er noget, du bør være opmærksom på, da det kan give dig en større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme eller få åreforkalkning. Her er det LDL-kolesterolet der forårsager dette, hvis du har for meget af dette i blodet.

Hvad kan du gøre for at nedsætte dit kolesteroltal?

Forhøjet kolesterol skyldes genetik og/eller en forkert livsstil, præget af dårlig og usund kost, rygning og/eller for meget alkohol. Dertil er ingen eller meget lidt motion også en faktor der spiller ind på, hvorvidt du har for højt kolesterol eller er i risiko for at få det. Derfor kan du med nedenstående tips nemt gøre en forskel for dit kolesteroltal.

Spis mindre mættet fedt

Transfedtsyrer fra bl.a. margarine og smør og mættet fedt fra animalske fødevarer er de helt store syndere, når det kommer til forhøjet kolesterol. Derfor kan du med fordel mindske dit indtag af fedtholdigt kød og i stedet spise lidt mere planteriget. Har du ikke lyst til udelukkende at leve vegetarisk, kan du stadig spise kød, men i stedet det lyse af slagsen.

Spis mere af det sunde fedt

Du skal selvfølgelig ikke undgå fedt i din kost, da fedtsyrer er vigtige for kroppen. Du skal dog i stedet for mættet fedt forsøge at indtage de umættede fedtsyrer. Umættet fedt finder du eks. i olivenolie, nødder og avokado. Det er disse fedtsyrer som er sunde for dig, og som rent faktisk har en positiv effekt på dit LDL-kolesterol. De gode fedtsyrer kan bl.a. også komme fra fede fisk som eks. laks og makrel. Omega-3 fedtsyrerne i disse fisk er nemlig også rigtig gode til at sænke det dårlige kolesterol. Er du ikke til fisk, kan du supplere din kolesterolvenlige kost med et fiskeolietilskud fra Pikasol. Deres fiskeolie indeholder både fiske- og hørfrøolie. Begge dele er effektive mod forhøjet kolesterol, hvor hørfrøolien bl.a. indeholder alfalinolensyre, hvilket bidrager til et normalt kolesteroltal.

Spis god med fibre

Kosten har stor betydning for det dårlige kolesteroltal, så hvis du har for højt kolesterol, vil du have gavn af at lægge den usunde livsstil på hylden. Det betyder samtidig, at du skal tanke op på gode og mættende fibre fra fuldkornsprodukter og grøntsager ved siden af de sunde fedtsyrer som du også bør spise. Fibrene fra disse madvarer vil give dig en større mæthedsfornemmelse, og du vil dermed højest sandsynligvis spise mindre af de usunde sager.

Sørg for at få nok motion

Motion er endnu en vigtig og afgørende faktor for at få sænket dit kolesteroltal. Jo mere motion du dyrker, des bedre er det for dig og din krop. Motionen er med til at øge det gode kolesterol. Jo højere mængde af HDL-kolesterolet, jo bedre er det for din krop og for nedsættelsen af LDL-kolesterolet.