Uanset om du er mand eller kvinde, kan du med stor sandsynlighed nikke genkendende til, hvor irriterende det er, hvis der kort tid efter barbering dukker små, røde og helt og aldeles u-inviterede knopper frem.
Disse røde knopper kan både være kløende og rigtig irriterende, når man bare gerne vil have en fin hud efter barberingen. Men faktisk findes der råd mod disse, og dem vil vi give dig lige herunder.
-
Hygiejnen skal være i top
Før du overhovedet giver dig i kast med barberingen, er det vigtigt, at du tager et kig på din skraber.
For ønsker du at undgå røde knopper efter at have barberet dig, er det en nødvendighed, at du smider de gamle, rustne skrabere i skraldespanden, da disse gemmer på et væld af bakterier, som vil fremprovokere de irriterende knopper eller i værste fald give dig infektioner. Desuden fjerner et nyt skarpt barberblad dine hår langt nemmere og hurtigere.Herudover kan det heller ikke anbefales, at du deler skraber eller barbermaskine med kæresten, vennen eller andre, da dette kun vil gøre ondt værre ved at blande andres bakterier ind i din hårfjerning, hvilket vil øge risikoen for, at du udvikler røde knopper.
-
Fugt er vejen frem
Hvad er værre end at køre skraberen over en knastør hud? Ofte vil barbering på tør hud ende i et blodbad, da skraberen lettere vil hænge fast i huden og tilføje den bakterier, end hvis den var glat og fugtet.
Husk derfor altid at blødgøre huden inden du går i gang med barberingen, hvis du ønsker at undgå røde knopper. Dette kan fx gøres ved at bruge varmt vand, gelé, barberskum eller balsam, som faktisk er et ganske glimrende – og langt billigere – alternativ til barberskum.
-
Sørg for en god efterbehandling
Som tidligere nævnt er barbering hård kost for huden, og netop derfor er det vigtigt, at du sørger for at pleje din hud godt efter barberingen. På den måde kan du nemlig mindske eller, hvis du er heldig, helt undgå irriteret hud med kløe, indgroede hår og røde knopper.
Efter du har barberet dig, skal du derfor sørge for at få huden skyllet ordentligt, så den er helt ren, og derefter bruge et godt og plejende aftershave-produkt. Hertil bør du overveje mærket Australian Bodycare, som har udviklet flere forskellige produkter til brug efter barbering. Disse produkter indeholder bl.a. Tea Tree Oil, som effektivt modvirker bakterier.
-
Undgå parfume
Det er en rigtig god idé at undgå produkter med tilsat parfume, da disse produkter kan være med til at øge irritationen i huden efter barbering. I værste tilfælde kan parfume faktisk ødelægge huden og give længerevarende hudproblemer.
På samme tid bør du også holde dig fra ingredienser som kamfer, menthol og lignende, som ofte lover at give en kølende virkning, for disse kan i virkeligheden irritere huden langt mere end de gavner.
-
Tag en pause
Barberer du dig for tit, vil det faktisk ofte ende med, at din hud bliver rigtig irriteret, og så øger du betydeligt chancen for at udvikle røde knopper. Derfor bør du forsøge at barbere dig så sjældent som muligt for at mindske risikoen for irritation.