Det sker jævnligt, at man hører i medierne, at ’nu er det eller det produkt eller stof ikke sundt længere’. Forskere og videnskabsfolk har kigget et eller andet efter i sømmene, og de er kommet frem til noget andet, end man troede før.
Der sker også bare det, at det modsatte sker. Og nogle gange sker det for produkter eller stoffer, som allerede har været igennem den mølle.
Hvordan kan det egentlig være, at man ikke altid bare lige kan finde ud af, om noget er godt for ens krop?
Svaret findes i den måde, der bliver bedrevet videnskab på, og hvordan kulturen er omkring videnskab og forskning forskellige steder i verden.
Tag glucosamin mod gigt – måske
Stoffet glucosamin, som ofte fås i produkter, der hedder noget med glucosamin, fordi det er lettere at finde ud af, er et godt eksempel på, at videnskabsfolk ikke kan blive enige.
Forskere fandt en gang ud af, at stoffet glucosamin virkede godt mod folk, der led af gigt. Især leddegigt, som er uhelbredeligt, og generne deraf kunne afhjælpes.
Glucosamin er med til at opbygge det brusk, som bliver slidt og forsvinder, når man lider af gigt, og derfor blev glucosamin godkendt som lægemiddel her i Danmark, og man kunne få produkter med stoffet på recept.
Efter nogle år kom nogle nye forskere på banen og hævdede, at glucosamin ikke havde nogen væsentlig effekt over placebo. Altså var påstanden, at glucosamin ikke virker. Det fik politikerne til at fjerne stoffet fra de tilskudsberettigede stoffer, og man kan ikke længere på produkter med glucosamin på recept.
Andre forskere hævder dog, at den nye undersøgelse ikke holder vand, fordi de såkaldte bindestoffer ikke er de samme. Forvirringen ser altså ud til at være total.
Mange mennesker fortæller dog om positive oplevelser med glucosamin, selvom videnskaben ikke kan blive enig.
De allermindste detaljer er vigtige
Som nævnt ovenfor er et af stridspunkterne de følgestoffer, der er med i en kapsel eller tablet med et stof som glucosamin. Der er følgestoffer, hjælpestoffer, bindestoffer eller lignende med i næsten alle medicinske produkter.
Der skal simpelthen noget til, før man kan proppe et hjælpende stof ned i en pille, og det er der ikke noget galt i.
Udfordringen bliver, når følgestoffet også har en virkning, for er det så det aktive stof eller følgestoffet, der virker? Eller er det kombinationen?
Det er lige præcis den udfordring, forskere står over for, når de skal påvise noget. Forskningen vil gerne give definitive resultater, men for at kunne levere dem, skal forskningen af og til ned i de allermindste detaljer.
Når man er så langt nede i detaljegraden, skal der ikke meget til, før man kan pege på mulige fejlkilder og skabe tvivl om resultaterne.
Kulturforskelle inden for stoffer og forskning
Selvom man måske ikke skulle tro det, så kan kulturforskelle også betyde noget for den forskning, man eventuelt vælger at læne sig op ad.
I østen er der tradition for helt andre planter og stoffer, og derfor ser man ikke så tit forskning inden for det medicinske område, der virkelig slår igennem i vesten. Det er simpelthen andre stoffer og planter, man beskæftiger sig med.
Dette hænger sandsynligvis sammen med, at planteriget er et andet, og derfor er der skabt en tradition for bestemte planter, som traditionelt har været brugt til noget, som vi ikke har kunnet – og omvendt. Meget medicin bygger stadig på planter og viden, der er mange år gammel.
Selv i vestlig forskning kan det dog være mudret, hvem man kan læne sig op ad.
Amerikansk forskning har en anden kultur i forbindelse med tilknytning til virksomheder. Det er meget almindeligt, at en virksomhed sponsorerer eller på anden måde faciliterer forskning i noget, der vedrører virksomheden.
Eksempelvis har Coca Cola og Pepsi ingen kvaler med at sponsorere forskning i sukker. Det ville vi ikke acceptere i den danske forskningskultur.
Faktisk gør noget lignende sig gældende i eksemplet med glucosamin. Amerikanske virksomheder bruger ofte et andet bindestof end europæiske, når glucosamin-produkter skal produceres, end europæiske virksomheder gør, og der ligger en del af den videnskabelige strid.