Det er aldrig rart at have forstoppelse. Heldigvis er forstoppelse i sig selv sjældent et alvorligt problem, men snarere en irritation, man gerne vil slippe af med. Det kan også være noget så irriterende, men der er noget, man selv kan gøre for at undgå at blive ramt af forstoppelse.
Er uheldet ude, kan man bruge produkter som Movicol, der kan hjælpe med at få maven på gled. Movicol virker ved at tilføre tarmens indhold væske, som kan være med til at få afføringen til at glide lidt lettere, men inden man kommer derud, er der tricks til at undgå forstoppelsen.
Forstoppelse kan nemlig afhjælpes ved blandt andet at få noget regelmæssighed ind i sin afføring. Det lyder meget let, og det er det sådan set også. Det behøver ikke være på et præcist klokkeslæt, men en rutine i afføringen har en god effekt, når det kommer til at undgå forstoppelse.
Derudover er det en god idé at få spist nok fibre. Fibre er nemlig med til at smøre hele maskineriet i tarmen, og det er godt, hvis man har tendens til forstoppelse.
Kvinder oftere ramt end mænd
Det er oftere kvinder end mænd, der bliver ramt af forstoppelse, som man kan se det på sundhed.dk. Her kan man også se, at det er ganske normalt at blive ramt af forstoppelse, og at langt de fleste af os ikke har en helt regelmæssig afføring.
Symptomerne på forstoppelse kender de fleste nok, nemlig hård og sjælden afføring og eventuelt også en fornemmelse af, at man ikke kom af med det hele. Det er noget, man ofte oplever, når man er gravid, selvom man kunne fristes til at synes, at gravide har det hårdt nok i forvejen.
En anden ting end fibre og regelmæssig afføring, der kan hjælpe med at dæmme op mod forstoppelse er motion, og selvom motion også er godt for gravide, bliver det lidt sværere for dem at få bevæget sig nok. Der er jo en del ekstra kilo, der skal slæbes rundt.
Heldigvis for dem må Movicol godt bruges af gravide og ammende, blandt andet fordi virkningen først sker i tarmene, hvor det påvirker afføringen direkte.
Nogle medicintyper kan være årsagen
Der kan være forskellige årsager til forstoppelse, og som nævnt i toppen af artiklen er de som regel ikke noget af betydning. Der kan dog også være årsager, som er af lidt mere alvorlig karakter, og derfor er det en god idé at søge læge, hvis man ofte eller meget langvarigt er ramt af forstoppelse.
Nogle gange kan forstoppelse være forårsaget af medicin, som går ind og piller ved fordøjelsen på en uheldig måde. Derfor skal man tænke over sin mave, når man tager bestemte typer medicin.
Det er sådan noget som forskellige slags hjertemedicin, vanddrivende medicin og noget smertestillende medicin, også det mod gigt. Det er langt fra en garanti, at hvis man tager noget af denne slags medicin, så får man forstoppelse, ligesom forstoppelse ikke automatisk er medicinens skyld, men det er værd at have i baghovedet, hvis man oplever at være forstoppet.