De fleste mennesker oplever at føle træthed, hvis ikke de har fået nok søvn, eller har haft en udmattende dag. Det er helt naturligt, og noget som heldigvis går hurtigt over igen. Kronisk træthed er dog lidt en anden sag og kan påvirke hele ens dagligdag.
Rigtig mange oplever, at de føler sig mere trætte og uoplagte i efterårs- og vintermånederne. Det skyldes helt naturligt, at dagene bliver kortere og mørkere, hvilket gør, at vores kroppe producerer mere melatonin, som er det hormon, der gør os søvnige.
Der kan dog være mange andre årsager til, at man føler sig træt hele tiden. Heldigvis findes der flere forskellige kosttilskud, som både kan afhjælpe trætheden og samtidig give kroppen et ekstra energiboost. Læs mere om, hvilke kosttilskud der kan hjælpe mod din træthed herunder.
Hvilke årsager er der til træthed
Som nævnt kan der være mange forskellige årsager til, at man føler sig træt, udmattet og uoplagt. En af de væsentligste årsager kan naturligvis være, at man ikke får tilstrækkeligt med søvn. Man skal helst sove i minimum 7 timer og gerne mere i vinterhalvåret.
En anden årsag til, at man føler sig træt, kan være, at man ikke får nok motion i hverdagen. Det anbefales, at man er fysisk aktiv i minimum 30 minutter dagligt. Motion er vigtigt for ens fysiske helbred og giver på længere sigt mere energi og overskud i kroppen.
En tredje årsag til træthed kan også være kosten. En sund og varieret kost er vigtig, for at kroppen får alle de vitaminer, mineraler og næringsstoffer den har brug for til at kunne fungere optimalt. Kosten spiller således en afgørende rolle i forhold til både vores stofskifte og energi, og det er derfor vigtigt med en sund og varieret kost med masser af grøntsager, fisk og proteiner.
Endelig kan psykiske lidelser, stress og depression også være årsag til træthed. Har du mistanke om, at din træthed kan skyldes nogle af disse lidelser, er det vigtigt at søge læge.
Vitaminer og mineraler mod træthed
Der findes flere vitaminer og mineraler, som har en indflydelse på kroppens stofskifte, og som derfor også kan have indflydelse på ens energiniveau. Føler du dig ofte træt, kan det således være en god idé at sikre, at du ikke mangler nogle af disse vitaminer og mineraler. De nedenstående vitaminer, mineraler og rødder kan desuden være med til at mindske træthed.
Vitamin B12
B12 er et B-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte, og som hjælper med at omdanne de proteiner, fedt og kulhydrater, som vi får igennem kosten til energi. Vitaminet har således en afgørende betydning for vores energistofskifte og en mangel på vitaminet kan give symptomer som blandt andet træthed.
Det er derfor vigtigt at få B12-vitamin gennem kosten. B12 findes i blandt andet kød og fjerkræ. Derfor er der også mange vegetarer og veganere, som har B12-vitaminmangel. Da kroppen ikke selv kan producere vitaminet, er det således nødvendigt at tage det som kosttilskud, hvis ikke man spiser kød.
Vitamin C
Vitamin C bidrager ligesom B-vitaminer til et normalt energistofskifte samt bidrager til et normalt immunsystem. Derudover bidrager C-vitamin til optagelsen af jern i kroppen, og får man ikke nok C-vitamin, kan det således få konsekvenser for jernoptagelsen, som har stor betydning for vores energi.
C-vitamin kan på den måde hjælpe med at mindske træthed og udmattelse. Får man ikke nok C-vitamin, kan man få det ved at spise frugter og grøntsager som tomater, peberfrugt, mango, citrusfrugter, broccoli, kiwi og bønner. Man kan dog også tage det som kosttilskud.
Vitamin D
Som vi har været inde på tidligere, er der mange der føler sig mere trætte og uoplagte i vintermånederne. Dette kan blandt andet skyldes en mangel på D-vitamin. Vitamin D fås særligt gennem solens stråler, men også fisk kan være en kilde til D-vitamin. Da solens lys ikke er så fremtrædende i vintermånederne, oplever mange dog, at de ikke får nok D-vitamin.
En mangel på vitamin D kan blandt andet komme til udtryk ved træthed samt led- og muskelsmerter. Har du mangel på D-vitamin, kan du således mindske trætheden ved at tage kosttilskud med vitaminet i vinterhalvåret.
Jern
Jern er et mineral, som hjælper med at transportere ilt rundt i kroppen. Har man jernmangel vil man således også føle sig meget træt og svag. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at man ikke mangler jern. Dette kan lægen tjekke gennem en blodprøve.
Jern findes blandt andet i kød, skaldyr og æg samt i fuldkornsprodukter, bælgfrugter og tørret frugt. Der er derfor rig mulighed for både kødspisere, vegetarer og veganere at få jern gennem kosten. Får man ikke nok gennem kosten, kan det dog også være en mulighed at tage jerntilskud. Dog er det vigtigt, at du taler med din læge først, da det kan være farligt at få for meget jern.
Ginseng
Ginseng er en plante, hvis rødder bruges i mange kosttilskud og naturlægemidler. Det skyldes, at ginseng blandt andet bidrager til et normalt immunsystem og en normal kognitiv funktion. Derudover hjælper ginseng også med at mindske træthed og giver et ekstra mentalt boost af energi.
Kosttilskud til træthed
Har du en mangel på nogle af ovenstående vitaminer, kan du tage dem som enkelt tilskud for at modvirke træthed i hverdagen. Det kan dog også være en mulighed at tage kosttilskud, som indeholder flere af de nævnte vitaminer og mineraler.
Solaray har lavet et kosttilskud kaldet All Energy, som indeholder en masse forskellige vitaminer, mineraler, urter og rødder, herunder blandt andet B-vitamin, C-vitamin, D-vitamin og jern, som hjælper med at mindske træthed og bidrager til øget energi.
Dette kosttilskud er således et godt valg, hvis du føler dig kronisk træt og gerne vil have mere energi og overskud i dagligdagen.