Vejen til et sundt og afbalanceret sind er ofte varieret kost og en masse motion. Hvis vores krop er i balance, boostes vores velvære – og det smitter af på glæden i vores sind. Der er ingen tvivl om, at en god indsats med kost og motion booster vores velvære, men hvad nu, hvis det ikke gør?
Man kan vel også være veltrænet, tynd og i fuldstændig kropslig balance uden at være sådan helt glad indeni. Sindet hænger altså ikke altid sammen med kroppen.
Nogle gange skal det fysiske motionscenter skiftes ud med det mentale motionscenter. Din psykiske sundhed er nemlig afgørende for dig – og faktisk mindst ligeså vigtigt som den fysiske sundhed, som vi hører så meget om, og er så fokuseret på.
Forstyrret i søvnen?
… så er du ikke den eneste. En halv million danskere lider af søvnbesvær. Nogle har svært ved at falde i søvn, mens andre vågner alt for tidligt – og uden at føle sig udhvilet. Søvn er afgørende for vores sind. Når vi sover, lader vi både vores krop og vores psyke op til en ny dag. Når vi ikke får en god nattesøvn, smitter det af på vores energi og på vores overskud.
Der er altså ingen tvivl om, at vi skal tage vores nattesøvn alvorligt. Hvis man lider af søvnbesvær, er man ikke alene, og der findes heldigvis forskellige metoder, man kan tage i brug for at afhjælpe det.
Mange med søvnbesvær oplever en positiv effekt med naturlægemidler som for eksempel Valerina Forte, der er med til at lindre uro og søvnbesvær. Andre opsøger en søvnspecialist, der hjælper med at fastlægge den rette søvnrytme og fjerne alle de ting, der er med til at forårsage uroen i nattetimerne.
Plej din samvittighed
Vi kender det alle sammen. Når vi har gjort noget godt, boostes vores samvittighed, og vi får det så godt med os selv. Om det er at holde døren for en anden, hjælpe den gamle dame over gaden eller at købe Hus Forbi, ja – så gør det noget for os og for vores velvære.
Vi bliver glade af at gøre noget godt for andre. Det giver os mere overskud og energi, og så kan vi klare lidt mere, end hvad der er tilfældet normalt.
Plej dit sind gennem din gode samvittighed. Køb økologisk, hjælp dine medmennesker og hold dine aftaler. Når man ikke hele tiden halter bagefter, er der også ofte tid til netop aktivitet og alt det andet sjove – uden dårlig samvittighed.
Hvad gør dig glad?
God samvittighed og dyb søvn ved hjælp af eksempelvis Valerina Forte, er naturligvis blot vores bud på en måde, hvorpå du kan opnå et sundt sind helt uden fysisk motion.
I virkeligheden handler det om, at du skal finde ud af, hvad der gør dig glad. Humøret kan, særligt for kvinder, svinge op og ned, men de fleste af os har nogle særlige ting, som altid gør os glade.
Dyrk de gode ting i dit liv i de svære perioder. Vores glade sind og velvære smitter af på vores krops balance – og ikke kun omvendt. Prøv selv!