Er du klar til julemaden? Den kan være hård ved din mave

Julen banker på døren, og det gør alle traditionerne også. Juletiden er noget af det mest traditionsrige og traditionsbundne i Danmark, og det er altid en tid på året, hvor der er ekstra meget trafik på tværs af landet – derfor er trafikkaos næsten en lige så stor tradition, som juletræet, risengrøden og julehjerterne er det.

Endnu en tradition er julemaden, men hvor et julehjerte hist og her er ganske harmløst, skal man måske være lidt mere påpasselig med julemaden. Den kan nemlig være meget hård ved maven og fordøjelsen, hvis du kaster dig ud i det helt store julebord.

Her har vi et par tips til, hvordan du kommer fornuftigt igennem julemaden uden at lægge alt for meget pres på maven og fordøjelsen.

Kød er hårdere at fordøje

Hvis man gerne vil undgå følelsen af at blive helt proppet, kan et sted at kigge være på ens indtag af kød. Det er nemlig generelt hårdere at fordøje for maven, end mange vegetabilske fødevarer er det, og derfor kan det potentielt ligge i maven længe.

Kød er ikke som sådan sværere at fordøje end eksempelvis kartoflerne eller rødkålen, men det kræver mere energi for kroppen at nedbryde. Derfor kan kødet ligge i maven længere tid end andre typer fødevare.

Det er også samme grund til, at maven kan føles meget fuld og tung, hvis man har spist meget kød, og at især rødt kød bliver kaldt for en ’tung’ fødevare.

Helt præcist hvor længe kødet er om at blive fordøjet, og hvor meget energi der skal til, afhænger blandt andet af, hvordan kødet er blevet tilberedt, og hvor store stykker, der ender med at finde ned i maven, men måske kan man springe den sidste portion flæskesteg over.

Fedt kan give forstoppelse

Forstoppelse

Når maden er blevet nedbrudt i mavesækken, skal det en tur gennem tarmene. Det er her, næringsstofferne bliver trukket ud ad maden, så vi kan få gavn af dem og bruge dem i de kropslige funktioner, som holder vores organisme i gang.

Fedt skal man passe lidt på med, fordi det kan hæmme bevægelserne i tarmen. Når tarmene ikke bevæger sig så meget, risikerer man forstoppelse, og det er ikke rart. Man hører om, at hver jul er der så og så mange danskere, der bliver kørt på sygehuset, fordi de har forstoppelse.

Derfor kan det være en god ide at have Movicol eller lignende i huset i juletiden. Movicol er et middel mod forstoppelse, der kan fås på apoteket, men inden man kommer derud, kan man måske vælge en lidt mere fedtfattig version af julemaden.

Alkohol kan give diarré

Måske særligt i Danmark hører der alkohol til julen. Med julefrokoster både før, under og efter december måned, hvor der traditionelt er rigeligt med snaps og vin på bordet, får vi som regel rigeligt med alkohol i løbet af vinteren.

Det kan dog også have en negativ påvirkning på kroppen, fordi alkohol kan trække væske ud i tarmene, og det kan ende med, at man får diarré.

Så selvom man måske gerne vil slå sig lidt løs, og derfor drikker alkohol, kan det altså være en dårlig kombination at spise julemad sammen med en masse alkohol.