Derfor er massage sundt for din krop og dit helbred

Massage er dejligt, rart og ikke mindst afslappende. Mens massagen står på, hjælper den dig med at slippe væk fra hverdagens stress og jag. Derudover giver den en skøn velværefølelse, der giver dig mulighed for at slappe af i hele kroppen og lade tankerne flyde.

Men massage gør meget mere end det. Massage er godt for både din krop og dit sind – også efterfølgende, når massagen er overstået. Herunder kan du læse om nogle af de mange fordele, der er ved massage og blive klogere på, hvordan massage kan være med til at give dig en sundere krop og et sundere sind.

5 fordele ved massage

Massage har rigtig mange fordele for både din krop og dit helbred. Her kan du læse om de 5 vigtigste fordele ved massage.

Massage giver dig færre smerter

Massage hjælper med at løsne musklerne i kroppen og stimulerer blodcirkulationen. Det kan derfor være med til at afhjælpe og reducere smerter og spændinger i kroppen. Smerter i nakke og skuldre, hovedpine og rygsmerter kan blandt andet forsvinde med en massage, fordi der bliver løsnet op for spændingerne og blodcirkulationen bliver øget. Det giver afspændte muskler og en øget blodtilførsel til hjernen.

Har du problemer med træningsømhed kan regelmæssig massage også være med til at løsne op for de stive muskler og mindske smerterne fra sportsskader. Massage kan desuden reducere inflammationsniveauet i musklerne, så du nemmere kan komme dig over træningen.

Massage afhjælper stress, depression og angst

En massage giver dig et afbræk fra hverdagens stress og jag. Det hjælper med at gøre kroppen afslappet og skaber ro. Dette er med til at sænke niveauet af stresshormonet kortisol, så vi bliver mindre stressede. Undersøgelser viser desuden, at massage øger niveauet af dopamin og serotonin, hvilket kan hjælpe med at reducere stress, angst og depression og give en større lykkefølelse. Massage kan dermed også have en god effekt på både stress, depression og angst og gøre os gladere.

Massage hjælper med at sænke dit blodtryk

Da Massage giver ro og afslapning til kroppen og samtidig bidrager til et lavere niveau at stresshormonet kortisol, har massage også en god effekt på blodtrykket. Mindre stress, ro og afslapning bidrager til et lavere blodtryk, og regelmæssig massage kan dermed være med til at sænke dit blodtryk.

saenket-blodtryk-ved-massage

Massage giver dig et bedre immunforsvar

Stress har en negativ indflydelse på vores immunforsvar. Når vi er stressede, er vores immunforsvar mere udsat, og der er dermed større risiko for, at vi bliver syge. Måske har du også selv oplevet på din egen krop, hvordan du efter en periode med meget stress på arbejdet er gået ned med en forkølelse?

Stress påvirker i høj grad vores krop og vores immunforsvar negativt. Idet massage derfor har en positiv virkning på stress og er med til at gøre os mindre stressede, kan massage også bidrage til et bedre immunforsvar.

Massage giver dig en flottere hud

Massage stimulerer blodcirkulationen i kroppen, hvilket er med til at øge blodforsyningen til cellerne i huden. Dette giver huden et sundere udseende og mere glød. Regelmæssig massage kan samtidig være med til at opstramme huden og gøre den glattere og finere. Massage kan dermed også være med til at give dig en endnu smukkere og sundere hud.

Giv massage til hinanden

Mange vælger at gå til en professionel for at få en massage, da en professionel er uddannet og dermed trænet i at massere. En professionel ved lige præcis, hvad han/hun skal gøre for at afspænde din muskler og få dig til at slappe helt af i kroppen. Hvis ikke du lige har lyst eller råd til at gå til en professionel og få en massage, kan du dog også sagtens gøre det derhjemme sammen med din partner eller en veninde.

Hvis du vil lave massage derhjemme, hvor dig og din partner eller veninde måske på skift giver hinanden massage, er der dog nogle forskellige ting du skal huske. Sørg for at have et fladt underlag, fx på gulvet eller på et liggeunderlag, hvor du lægger nogle tæpper eller et lagen, som man kan ligge på. Derudover skal du sørge for nogle håndklæder, som kan lægges over de steder på kroppen, der ikke bliver masseret.

Husk desuden en god creme eller massageolie, som gør det lettere at massere og mere behageligt for den, som bliver masseret. Weleda har lavet en lækker massageolie, som er velegnet til massage af stive og trætte muskler, og som har en skøn duft af rosmarin og lavendel. Hvis I ønsker at gøre stemningen lidt hyggeligere, kan I desuden med fordel sætte noget afslappende musik på og tænde nogle duftlys, som kan give en skøn, afstressende stemning.