Wellness er ofte noget, vi forbinder med dyre spaoplevelser væk fra hjemmets egne vægge. Men selvom en tur på et wellness spa/resort også har sin charme, så behøver du ikke bruge mange penge eller tid på at tage på et wellnessophold.
Du kan nemlig sagtens selv etablere wellness i dit eget badeværelse. Her får du et par gode tips til, hvordan du gør dit badeværelse så wellness-agtigt som muligt, så du kan slappe helt af efter en travl hverdag.
Få installeret en god og stor bruser
Wellness er mange ting, men for mange er det vigtigt at kunne tage et dejligt og afslappende bad. Vil du gerne tilføre hverdagen lidt mere luksus og afslapning, så kan du med fordel installere en bruser, der er større end normalt. Disse brusere har et større hoved, hvilket betyder, at der kommer langt mere vand ud. Det er altså slut med at fryse under bruseren, fordi halvdelen af kroppen mangler vand. Du kan vælge et rundt eller firkantet bruserhoved, alt efter hvad der passer ind i din stil og bolig.
Gå all in med et badekar
Vil du have endnu mere luksus og wellness på badeværelset, skal du anskaffe dig et badekar. Med et badekar har du og resten af familien mulighed for at slappe helt af og nyde et forfriskende og afslappende bad. Der findes et hav af forskellige typer badekar, lige fra de almindelige med plads til en person til de store spabade med boblefunktion og plads til flere. Hos Byens VVS har de mange års erfaring i at rådgive omkring brus og badekar til badeværelset. Er du ikke indehaver af et badekar, kan du derfor tage kontakt til de professionelle VVS installatører som kan hjælpe dig med at finde det helt rette badekar og dermed få den ultimative spa- og wellness oplevelse i hjemmet.
Har du allerede et badekar, kan du gøre badet hyggeligere med et par stearinlys ud på badeværelset samt tilføjelse af din favoritduft for at gøre oplevelsen endnu mere behagelig og afslappende.
Varme og bløde håndklæder
Har du plads, kan det også hjælpe på stemningen i badeværelset at anskaffe en håndklædetørrer. Med denne slipper du for at have våde og ru håndklæder, når du har været i bad. Svøb dig ind i et varmt håndklæde, og sørg for at dine håndklæder er af god kvalitet. Så vil du føle det ekstra behageligt.
Husk detaljerne
Der er ingen der siger, at du skal bruge en formue på badekar, ny bruser eller lign. for at få et wellness badeværelse i hjemmet. Det hele handler nemlig om de små detaljer, og hvad der gør dig glad. Som nævnt kan du tilføje et par stearinlys eller måske duftlys til badeværelset. Stearinlys er hyggelige og kan være med til at skabe en anden stemning end almindelig belysning.
Du kan også dryppe æterisk olie i en olielampe og stille derud eller tilføje et par dråber til toiletrullens paprør, så det dufter i rummet. Sørg også for at have en lækker blød bademåtte at gå på samt bløde håndklæder. Sidst, men ikke mindst kan du tilføje fine planter eller måske en lille radio/afspiller, hvor du kan afspille afslappende musik, der får dig helt ned i gear.