Hvem kan hjælpe jer med boligkøb?

Måske er der en familieforøgelse på vej, eller også har I valgt at gå hver til sit. Hvad årsagen end måtte være, kan det at købe ny bolig eller sælge ens egen bolig være tidskrævende og hårdt.

Ikke desto mindre er det noget, de fleste af os oplever at skulle igennem før eller siden i vores liv. Men at sælge, eller købe en ny bolig, kan være besværligt, hvis I ikke helt ved, hvad der skal til.

Samtidig involverer et boligkøb rigtig mange personer. Udover at du og resten af familien skal kunne lide boligen, så er det rart at få andre øjne på boligen, så du undgår at gøre en dårlig handel. Det kan eks. være et familiemedlem med forstand på håndværk eller en god ven af familien. Det bedste du kan gøre, er dog at alliere dig med professionelle inden for boligbranchen, som kan se på jeres situation.

Nedenfor har vi derfor fundet 3 bud på, hvilke personer/fagprofessionelle, du bør alliere dig med, når du skal købe bolig, så du får den rette drømmebolig til jeres familie.

Din lokale bankrådgiver

Når du gerne vil købe ny bolig, er det ikke nok med en stor opsparing i banken. Selvom det ofte er en stor fordel, så er der mange andre faktorer, som spiller ind på jeres mulighed for at købe ny bolig. Derfor er det altid en god idé, ja næsten et krav at tage forbi banken og tale med jeres lokale bankrådgiver. Bankrådgiverens fornemste opgave er at se jeres økonomi efter i sømmene for at finde frem til, hvad I kan låne for. Rådgiveren ser bl.a. på jeres indtægt, gæld og gældsfaktor samt jeres opsparing og rådighedsbeløb. Bankrådgiveren kan således give et konkret bud på, hvad I kan købe for, så I selv slipper for at regne alle tallene ud. Rådgiveren kan samtidig give jer et lånebevis, skulle I blive godkendt til et boligkøb.

En boligadvokat

En boligadvokat er en advokat med forstand på boligmarkedet. Her kan du få hjælp til boligkøb hos en advokat, og dermed få hjælp til alle de juridiske termer og begreber, som de færreste alligevel ikke forstår. En boligadvokat kan samtidig hjælpe jer med at få tinglyst skødet samt godkende købsaftalen, inden I skriver under på den, så I får den bedste handel. En boligadvokat har også mulighed for at se på og indhente andre vigtige dokumenter, så du selv slipper for dette. På den måde er du sikker på, at der er styr på alt det, du skal bruge ved et boligkøb.

En bygningssagkyndig/køberrådgiver

køberrådgiver giver hånd til mandHar I fundet drømmeboligen, er der mange ting, I skal lægge mærke til. En af dem er boligens tilstand, som I som udgangspunkt kan læse i tilstandsrapporten, som sælger får lavet. Det kan dog være en fordel at få en uvildig byggesagkyndig til at gennemgå både bolig og tilstandsrapport sammen med jer. En uvildig bygningssagkyndig har ingen interesse i, om boligen bliver solgt eller ej, og derfor kan han eller hun komme med deres uforbeholdne mening om boligens stand, og om der er nogle ting, I bør være opmærksomme på. Derfor kan en bygningssagkyndig være en god idé. Indimellem bruges en bygningssagkyndig også som køberrådgiver. En køberrådgiver rådgiver jer i hele købsprocessen, og dette er derfor en særlig vigtig del af et boligkøb.