Glucosamin kan nedsætte forbruget af smertestillende for slidgigtpatienter

Er man ramt af slidgigt, kan man få brug for at tage smerterne ved sygdommen fra tid til anden. For nogle er det ofte, for andre er det sjældnere, men smertestillende medicin på den ene eller den anden måde er næsten uundværlig for mange gigtpatienter.

Som de fleste ved, skal man være lidt påpasselig med at forbruge smertestillende medicin. Lægerne skal nok guide hvad de kan, for at man kan undgå et overforbrug, men nogle gange er der ikke så mange valgmuligheder.

Et alternativ eller supplement kan dog være et stof som glucosamin. Stoffet glucosamin er udvundet af skaldyr, selvom der også er alternative måder at få stoffet på, og det er et vigtigt stof til opbygningen af brusk. Især slidgigt handler om, at brusken i leddene bliver nedbrudt, så knoglerne kommer til at skurre mod hinanden.

Tanken bag produkter med glucosamin er simpel nok. Hvis man tilfører kroppen glucosamin, kan kroppen bedre vedligeholde brusken i leddene, og på den måde kan man lindre smerterne eller i det mindste sænke farten, som slidgigten udvikler sig med.

Tidligere på recept, nu kosttilskud

I en periode kunne man få glucosamin på recept i Danmark, men sådan er det ikke længere. Fordelen ved at noget medicin er receptpligtigt er naturligvis, at man kan få tilskud til den, lidt afhængigt af den enkeltes situation.

I dag er glucosamin et kosttilskud. Det kan altså købes mange steder, men du finder det oftest på et fysisk eller online apotek, fordi det er så tæt knyttet med andre apoteksvarer.

Grunden til ’faldet’ fra receptmedicin til kosttilskud skal findes i en såkaldt metaundersøgelse. Det er en type undersøgelse, hvor man samler viden fra forskellige videnskabelige undersøgelser og prøver at kigge på dem som en helhed.

Den undersøgelse sagde, at der ikke er nogen effekt af glucosamin, men konklusionen er kommet under stor kritik. Metaundersøgelsen blander nemlig både forskellige bindestoffer og forskellige kvalitetsgrader sammen, og det bør man ikke, ifølge de læger der støtter glucosamin.

Køb fra danske apoteker med god kvalitet

Dansk apotek sikrer kvalitet

Netop kvalitetsspørgsmålet er vigtigt, men det gør det også relativt let at købe glucosamin i Danmark. Vi er nemlig et land, der har meget strenge krav til tests og kontrol af medicin, og derfor er tommelfingerreglen, at hvis det kan købes i Danmark, er det i orden.

Derfor er det sjældent en god ide at lade sig friste af udenlandske webshops, der tilbyder medicin til underpris. Der er langt fra den samme kontrol med præparaterne, og man kan ikke altid vide, hvad der reelt er i de piller eller tabletter, man får tilsendt.

Danske butikker er altså at foretrække, hvis man gerne vil have medicin og kosttilskud i høj kvalitet, fordi produkterne har været igennem en streng proces, hvor man har sikret, at alt er i orden.

Og helt generelt vil man gerne have produkter i høj kvalitet, så man potentielt kan komme til at skære lidt ned på den traditionelle smertestillende medicin som ibuprofen, som man ikke skal have alt for meget af, hvis man kan slippe for det. Stol dog altid på din læge, når du snakker med vedkommende om dine smerter.