En tilstoppet næse, der løber, og som gør det svært at trække vejret ordentligt, er noget de fleste kan relatere til. Særligt i efterårs- og vintermånederne oplever mange, at næsen stopper til på grund af en forkølelse.
En stoppet næse kan være rigtig irriterende og også give udfordringer i forbindelse med hverdagens gøremål, såvel som at gøre det svært at få en ordentlig nattesøvn. Heldigvis går den tilstoppede næse i de fleste tilfælde over af sig selv i løbet af ca. en uge.
Er din næse tilstoppet, kan du herunder få en række gode tips til, hvordan du lindrer stoppet næse. Her kan du også læse mere om, hvilke årsager der kan være til en stoppet næse.
Forskellige årsager til stoppet næse
Der kan være flere forskellige årsager til, at næsen er tilstoppet. I mange tilfælde skyldes en tilstoppet næse, at man er blevet ramt af en forkølelsesvirus. Når man er forkølet, producerer næsen snot for at slippe af med virussen i kroppen, samtidig hæver næsens slimhinder op som reaktion på, at kroppen forsøger at bekæmpe virussen. Dette er årsagen til, at man får stoppet næse som følge af en forkølelsesvirus.
Stoppet næse kan dog også skyldes andet end en virus. Er du ikke ramt af en forkølelse, kan den stoppede næse skyldes en infektion, allergi eller polypper. Har du tilstoppet næse, som skyldes en infektion eller virus, kan du desuden risikere, at det udvikler sig til bihulebetændelse.
Midler til at lindre en tilstoppet næse
Der findes flere forskellige midler, som kan være gode at have ved hånden, når næsen er stoppet til. Herunder har vi samlet nogle af de vigtigste midler til at lindre en stoppet næse.
Næsespray
Næsesprays er et velkendt middel til at lindre stoppet næse. Ved at bruge næsespray kan du reducere ophobningen af snot og mindske hævelsen i næsens slimhinder, hvilket kan gøre det lettere at få luft gennem næsen. Du kan både bruge næsespray, hvis du er ramt af forkølelse, og hvis din stoppede næse skyldes allergi. Det er dermed et godt middel at bruge, når næsen er stoppet, uanset årsagen.
Næsedråber
Som alternativ til næsespray kan du også bruge næsedråber. Næsedråber er egnet til brug i forbindelse med forkølelse, og virker ved at trække blodårerne i næsens slimhinder sammen, så der kan komme en bedre luftgennemstrømning.
Næseskyller
Et andet godt middel til at lindre en stoppet næse, er en næseskyller. En næseskyller er et næsehorn, som du putter vand og salt i. Derefter skyller du begge næsebor med saltvandsblandingen og tørrer til slut næsen for vand. En næseskyller kan også fås som sæt med FLO-pulver, og er virksomt i forbindelse med lindring af tilstoppet næse.
Papirlommetørklæder
Når du er forkølet, og næsen er tilstoppet, er det altid en god idé at have nogle papirlommetørklæder ved hånden, så du kan pudse næse, når du har brug for det. Skyldes din tilstoppede næse en forkølelse, kan lommetørklæderne også være gode at have, så du ikke behøver at holde dine nys inde.
Næsestrips
Har du stoppet næse som følge af en forkølelsesvirus eller allergi, kan du også vælge at bruge næsestrips. Næsestrips er gode at bruge om natten, da de lindrer stoppet næse, øger luftgennemstrømningen i næsen og samtidig reducerer snorken. Dermed behøver du ikke bekymre dig om, at din stoppede næse kommer til at spolere din nattesøvn.