Forkæl dig selv – din guide til at vælge den rigtige maske til dit behov

Hvornår har du sidst husket at forkæle dig selv? Det er måske svært lige at komme i tanke om og med en travl hverdag, kan ’mig-tid’ hurtigt blive nedprioriteret til fordel for andre ting.

Men at bruge lidt kvalitetstid med sig selv og passe på sin krop og ansigt betyder rigtig meget for dit velvære.

En ansigtsmaske er et rigtig lækkert og relativt hurtigt bud på selvforkælelse, men hvilken skal du vælge? Her har vi samlet 4 forskellige typer af masker, hver med sine egne egenskaber, så du kan finde en der passer til dig.

Lermaske

Lermasker har fået et come back, og der er flere og flere hudpleje- og makeup koncerner som producerer lermasker. En lermaske er rigtig god for dig, der har fedtet eller kombineret hud, da leret er med til at rense i dybden og dermed absorbere overskydende fedt i huden. En lermaske kan derfor give dig en flot og klar hud. En lermaske skal ikke bruges hver dag, men oftest 1 gang om ugen eller efter behov.

En af dem der producerer veganske og naturlige lermasker er bl.a. Ecooking. De har lavet en lækker lermaske som bl.a. indeholder zink og A-vitamin. Begge er aktive ingredienser og giver huden en dybdegående rensning, samtidig med at den minimerer hudens porer og rødme.

Kulmaske

I samme kategori som lermasken finder du kulmasken, på engelsk kaldet charcoal mask. Det er en maske som enten er i cremeform eller som ’sheet mask’, og er lavet på trækul. Trækul er en naturlig ingrediens og er rigtig god for vores krop.

En maske med kul renser huden i dybden og minimerer synligheden af porerne. Den er derfor rigtig god til fedtet eller kombineret hud. Kullet fungerer som en magnet og trækker snavs og urenheder ud af huden, så huden bliver smuk at se på igen.

Peel maske

En peel maske er, som navnet antyder, en maske du bruger til at ’peele’/fjerne de døde hudceller. Det er en lidt skrappere maske, men som til gengæld også har en stor effekt, hvis du husker at benytte den med jævne mellemrum, ca. 1-2 gange om ugen eller efter behov. Med en peel maske vil du opleve at huden efterfølgende bliver blød og dejlig, fordi de døde hudceller opløses og fjernes.

Peel masken fra Ecooking er en rigtig god og effektiv maske til at opstramme huden og minimere rynker. Den indeholder både AHA-syre og mælkesyre, hvilket gør den til en skrap lille maske, som ikke må bruges, inden du skal ud i solen. Det er derfor en god idé at bruge den om aftenen inden du går i seng. Den er ideel til alle hudtyper, men har du sensitiv hud, skal du være lidt mere påpasselig.

Fugtmaske

En fugtmaske er næsten et must have på enhver kvindes badeværelse. Vores hud bliver nemlig udsat for rigtig mange forskellige ting og temperaturer i løbet af en dag. Især i vinterperioden kan huden føles ekstra tør, og det varme indeklima og det kolde udeklima gør ikke noget godt for vores hud. Her kan det være en god idé at forkæle huden med en fugtmaske. En fugtmaske går ind og giver din hud den fugt, den har brug for og kan enten sidde i nogle minutter eller natten over, så du får mest muligt ud af den.

I vinterperioden kan du bruge den flere gange om ugen, hvis du føler behov for det. En god fugtmaske indeholder også gerne plejende ingredienser, som eks. den fra Ecooking, som bl.a.  indeholder E-vitamin og shea butter. Den er især god at bruge efter deres peel maske, så du giver huden godt med fugt.

Sheetmaske

En sheet maske er en maske som kun kan bruges en enkelt gang og er som regel formet som et ansigt. De er lavet af enten gel, bomuld eller andet materiale og indeholder aktive ingredienser, lidt som et serum.

Der findes et hav af forskellige sheet masker med forskellige egenskaber, så du kan frit vælge, om du ønsker mere fugt, mere ensartet hud, mindre porer eller lign.

Det gode ved sheet masker, og nok også derfor de er blevet så populære, er at der ikke er noget svineri. Du slipper for at have fingrene i en maske, der skal masseres rundt i ansigtet, men har derimod blot en fysisk maske at lægge på ansigtet. Der er derfor heller ingen afvaskning af masken, hvilket gør den ideel til flyveture eller andre formål, hvor du trænger til fugt, men ikke har vand til rådighed.