Slidgigt er en af de mest udbredte gigtsygdomme, og findes hos mere end 300.000 danskere. Det er helt individuelt hvor plaget man er af sygdomme. Nogle lever fint med diagnosen, mens andre føler sig meget påvirket, idet symptomerne dækker over voldsomme ledsmerter samt ømme og stive led.
Der findes meget forskellige gigtmedicin, som gigtpatienter benytter sig af. Nogle kan nøjes med almindelige smertestillende, mens andre bruger det populære glucosamin, som både indeholder smertestillende og betændelseshæmmende stoffer.
Det er dog ikke kun medicinsk behandling, der kan have god effekt på slidgigt. Mange oplever, at kost og motion også kan mindske de symptomer, man oplever som følge af en gigtsygdom. Sund kost og motion kan desuden være med til at forebygge gigt, hvilket især er aktuelt for dem, der i forvejen har leddegigt i familien. Det er nemlig både arvelighed og livsstil, der spiller en rolle for gigtpatienter.
1. Motion og styrke
Aktivitet og styrke er afgørende for gigtpatienter. Det er vigtigt, at musklerne er stærke, da de er støtteelementet til de skadede led, der giver smerter hos slidgigtpatienter. Regelmæssig motion er ikke blot godt for humøret og med til at give dig energi, det kan også holde symptomerne på afstand. På den måde kan du fremover blive ved med at være aktive, så smerterne ikke får magten over dit aktivitetsniveau.
Gigtpatienter der er overvægtige er oftest dem, der kæmper med de mest smertefulde symptomer. Når man vejer mere end hvad godt er, vil du skulle bære på mere vægt, og det er med til at belaste leddene endnu mere, end de bliver i forvejen. Hvis man holder sig slank, sikrer man sig altså, at man ikke belaster sine led mere end højest nødvendigt.
Som nævnt ovenfor spiller både livsstil og genetik ind, når det kommer til, hvorvidt man er disponeret for slidgigt. Overvægt er den mest betydende risikofaktor, og er samtidig roden til de værste smerter. Hvis man gerne vil holde sig fra medicinsk behandling med glucosamin eller andre smertestillende midler, så bør man altså prioritere træning – både aktivitet og styrketræning.
2. Følg kostrådene
Gigtforeningen har opstillet en lang række kostråd, der kan give gigtpatienter mere velvære og færre smerter, og kan samtidig være med til at forebygge slidgigt hos dem, der genetisk er disponeret for sygdommen.
De officielle kostråd er lavet efter, at man skal spise og drikke både sundt og varieret. På den måde får man nemlig de næringsstoffer, man skal bruge for at sikre sig, at kroppen er i balance.
Som gigtpatient kan man altså med fordel følge disse kostråd:
- Spis mindre mættet fedt, sukker og salt
- Spis mere frugt, grøntsager, fisk
- Vælg altid fuldkorn, kødpålæg, magert kød, magre mejeriprodukter
- Spis varieret og undgå at overspise
- Drik masser af vand
3. Undgå alkohol og rygning
Alkohol og rygning er ikke sundt for nogle, men hvis du er slidgigtpatient, skal du være særligt opmærksom på netop dette. Hvis man har haft et stort alkoholforbrug, vil man have højere risiko for at få gigt, idet alkohol har en yderst negativ effekt på både knogler og muskler.
Hvis man er i medicinsk behandling mod en hvilken som helst gigtsygdom, bør man desuden være meget påpasselig, når det kommer til alkohol. Det kan nemlig have en negativ indvirkning på medicinens effekt – uanset om der er tale om glucosamin eller almindelige smertestillende. Det kan derfor være en god idé at spørge en læge til råds, hvis man indtager gigtmedicin samtidig med, at man drikker alkohol.